Forlaget Malik præsenterer:

Pi-bøgerne 

Pi-bøgerne er en serie af 3 højtlæsningbøger, der omfavner overgangen fra børnehave til tidlig SFO og skole. 


Flere og flere kommuner i Danmark overgår til en skolestartsmodel, hvor børnene starter i tidlig SFO (nogle steder hedder det forårs SFO og andre steder mini SFO) i løbet af foråret, og går her indtil skolestarten i august. Desværre findes der endnu ikke nogle virkelighedsnære børnebøger, der handler om dette store, betydninsfulde skifte i børns liv. Det betyder, at forårsbørnene ikke kan spejle deres oplevelse i den eksisterende børnelitteratur om skolestarten. Det skal Pi-bøgerne lave om på. 

Pi tager tilløb til SFO og skole


Vi møder Pi i børnehaven, hvor hun får beskeden om, at hun snart starte i forårs-SFO. Men Pi glæder sig ikke for hun ved ikke, hvad SFO er for noget. Pi vil ikke starte i SFO. Men Pi elsker at lære nyt, og med hjælp fra de voksne, gode legekammerater samt Mor og Far bliver hun klar til at tage det store spring til forårs-SFO. 

Pi tager et kvantespring


I denne bog tager Pi springet fra at være børnehavebarn til at være forårsbarn i SFO’en. Det er et kæmpe spring. Hun oplever mange nye ting på en gang; Hun får nye venner, møder nye voksne, og hun lærer nye regler at kende. Pi elsker at lære nyt, men det kræver også meget energi. Rigtig meget energi. 

Pi tager skolen på sig


Skolen er ikke helt nem at finde ud af, synes Pi. I skolen har bogstaverne lyde, mens klokken både ringer ud og ind med den samme lyd. Der er heller ikke altid en voksen til at hjælpe i frikvarteret. Med hjælp fra gode venner, voksne, Mor og Far får Pi styr på, hvad det vil sige at være et skolebarn. 

5 ud af 5 stjerner på Dinboganmelder.dk 

Anmeldelse af Pi tager tilløb til SFO og skole
“Det er et rigtig stort skift at gå fra børnehaven til forårs SFO, og der mener jeg helt sikkert at bogen om Pi er rigtig god for både forældre og børn. Det er ikke altid man lige kan få spurgt om de "rigtige" ting som forældre, men måske barnet selv begynder at snakke om det svære ved at lytte til Pi's historie.” 

Anmeldelse af Pi tager et kvantespring 
“Bogen er igen propfyldt med følelse, de er store, der er mange af dem, men det positive er at Pi taler om dem. Det kan hjælpe den nye skolestarter med at få sat ord på nogle af de ting som er svære.” 


Anmeldelse af Pi tager skolen på sig
“En super fin afrunding på denne serie, er hvor Pi reelt begynder i skolen. Der er mange regler at lærer og det er svært. Bogen er som de to andre bøger delt op, og har gode spørgsmål som åbner for den gode dialog mellem barn og voksen.”

“Serien om den lille pige Pi der begynder i skole, får min dybeste anbefaling.”


Af Dorthe Bøttger

3-i-1 børnebøger 

Bøgerne kan læses som helt almindelige højtlæsningsbøger. De kan hjælpe børn til at sætte ord på alt det de oplever - det sjove, det dumme og alt det der er anderledes, når de siger farvel til børnehaven og goddag til SFO og skole. 

Bøgerne præsenterer et børneperspektiv på de faserne i overgangen fra børnehaven til tidlig SFO og skole: forberedelses-, seperations- og integrationsfasen, og giver et bud på, hvordan begreber som læringstab og sense of belonging kan opleves for et barn.  

De tre bøger foregår i hver sin læringsarena - hhv. børnehaven, tidlig SFO og børnehaveklassen, og kan anvendes som et gennemgående materiale, der giver børnene en følelse af genkendelighed og sammenhæng i overgangene. 

Følg Pi-bøgerne på instagram. Her fortæller Tanja meget mere om bøgerne, giver dig smugkig ind i Pis verden og deler sin viden overgangene. 

Smugkig ind i Pi-bøgerne  

Bøgerne anbefales af tre eksperter

Hør hvad en fagekspert, en fagperson og en mor siger om bøgerne

"Pi-bøgerne beskriver Pis overgang fra børnehave til SFO og 0.klasse. Bøgerne er bygget op over temaer, som generelt er vigtige i udviklingen fra børnehavenbarn til skolesbarn. Gennem de 3 bøger om Pi følger vi hendes forventning, glæder og bekymringer og oplever på den måde faser i overgangen, som mange børn vil kunne genkende. Bøgerne inspirerer til gode og relevante samtaler for både forældre og fagprofessionelle i børnehave, SFO og skole ligesom der også er input til relevante overgangsaktiviteter man kan udføre sammen med barnet eller børnegruppen. Jeg ønsker læserne rigtig god fornøjelse. ” 

Inge Schoug Larsen 

Cand.psych. og ekspert i overgangsarbejdet

“Bogserien er et godt redskab vi som fagpersonale såvel som forældre kan bruge. Som pædagog kan det til tider være udfordrende, at italesætte for børnene de oplevelser og følelser de går igennem, når de træder fra et sted til noget nyt. Nye regler, nye omgivelser, nye kammerater og ikke mindst nye voksen. Hvem går man til når tingene er svære? Hvordan takler man disse situationer og bliver alt nogensinde trygt? Jeg kan bruge bøgerne til at hjælpe børnene med at snakke om nogle af de følelser, der kan være forbundet.”

Sisse Fugl

Pædagog og SFO ansvarlig

“Min datter på 6 år og jeg havde begge stor gavn af at læse Pi-bøgerne. For min datter var det meget abstakt, når vi sagde til hende at hun skulle starte i SFO efter påskeferien. For hvornår er efter påskeferien. Vi læste Pi tager tilløb til SFO og skole sammen og blev inspireret af “tællesnoren”, hvor vi skrev antal dage og min datter klippede hver dag “en dag af”. Det blev meget mere håndterbart og visuelt, og hun kunne bedre forholde sig til, om der var lang eller kort tid til SFO-start. Min datter havde iøvrigt en forrygende SFO start. En varm anbefaling af Pi-bøgerne fra en forælder til andre forældre.”


Rikke Skadhauge Seerup Krogsgård

Mor med stor M 

Få fingerne i Pi-bøgerne her. 

Forlaget Malik - Forlaget bag Tanja Lykkes forfatterskab


Tanja Lykke
Tanja Lykke

Om Tanja Lykke 

Tanja Lykke skriver om alle de ting, som hun ikke kan lade være med at skrive om. De fortællinger som bare vil ud. Sådan er det også med Pi-bøgerne. I foråret 2022 oplevede Tanja et unikt sammentræf; hun var projektleder på et projekt, der har til formål at skabe sammenhængende overgange fra børnehave til tidlig SFO og skole i et skoledistrikt i Ishøj Kommune, mens hendes egen dreng, Emil overfor selvsamme overgang. I denne dobbeltrolle tilegnede Tanja sig teoretisk viden om de børnetemaer og begreber, der er på spil i overgangene, mens hun mærkede på egen krop, hvad det vil sige at være mor til en dreng, der gennemgik sin hidtil største forandring i sit liv. Dermed var grundidéen til Pi-bøgerne lagt og historien om Pi skrev stort set sig selv.

Karakteren Pi er udviklet med inspiration fra både hende selv og hendes to børn. Fælles for dem alle er, at de elsker at lære nyt - helst når de selv vil. Derudover er Emils undrende spørgsmål, kommentarer og oplevelser er flettet ind i fortællingen for at gøre den så virkelighedsnær som mulig.

Alle illustrationer er ligeledes tegnet af Tanja Lykke. Hun har valgt, at tegne Pi og hendes univers med simple håndtegnede streger for at give bogen et enkelt visuelt udtryk. Det er hendes forhåbning, at børn i 5-7 års alderen kan spejle sig i billederne og fortællingen.


Tanja Lykke ønsker, at alle børn får en drømmeskolestart. I konsulentfirmaet, SammenOmOvergangen hjælper hun fagprofessionelle i overgangsarbejdet til endnu bedre samarbejde, mens hun ønsker at give forældre den viden, som hun selv manglede, da hendes dreng skulle starte i skole. Læs mere her: 


Lykkesmed

I 2021 debutterede Tanja Lykke som forfatter med bogen Lykkesmed. Bogen handler om en kvindelig jeg-fortæller, der en nat bliver vækket af en dødsangst, der bryder løs fra et sort indre. Dette bliver begyndelsen på et indre oprydningsarbejde og bearbejdelsen af en traumatisk fødselshistorie. 

Med hjælp fra lysbehandling, et styrende mantra og støttende nære relationer nedbryder hun lag på lag af vrede, had og vrede og forsvar indtil hun til sidst står ansigt til ansigt med dødsangsten. Hun ser den direkte i øjnene. Efter dette skælsættende møde spirer kærligheden frem. 

Lykkesmed er en personlig beretning, der lærer os at gå i dialog med angsten, give den en stemme og høre, hvad den har at sige. I fortællingen anskues angsten, som en vigtig beskytter, der forsvinder i det øjeblik, der ikke længere er brug for den. 

“Lige der, som jeg står der i køkkenet, mærker jeg pludselig en ubegribelig styrke brede sig i hele kroppen. Jeg føler, at jeg bliver hjulpet på vej af en uimodståelig kraft. En styrke fra et ukendt sted. Et mod til at se angsten i øjnene.”

Kontakt Forlaget Malik

Giv lyd, hvis du vil i kontakt med Tanja Lykke. Hun vil elske at høre, hvad du synes om Pi-bøgerne, svare på dine spørgsmål eller høre, hvordan du har haft gavn af bøgerne.

Forlaget Malik

2600 Glostrup

hej@forlagetmalik.dk

@Forlaget_Malik

@Forlaget Malik